ag@hav-hermansen.dk   |   +45 40 10 37 54
Alfa-Omega Instituttet v/ Anne-Grete Hav Hermansen

Anmeldelse af bog

Anmeldelser af bogen:

“Hvad er du værd?

– styrk dit selvværd og få et godt liv”

Hej Anne-Grete

Jeg bliver altså lige nødt til at fortælle dig, at denne bog er heeeelt fantastisk, selvom jeg kun er nået til side 160. – Så tak fordi du giver mig mulighed for at “eje” den 🙂

Knus fra Susan, Gråsten

Kære Anne-Grete.

Tusind tak for din vidunderlige bog. Den vil følge mig som min nye bibel/ven. Tak fordi du har skrevet den, så jeg kan blomstre og få et bedre selvværd. Den er skrevet af hjertet, med kærlighed til livet. En dejlig gave.

Stort kram Liv

PS. I øvrigt en rigtig god gaveidé 🙂

Hej Anne-Grete

Jeg har læst din bog, og den gjorde mig simpelthen så glad. Du giver nogle fantastiske værktøjer og rare billeder undervejs og afslutter på sådan en opløftende energi. Den står på min boghylde nu, og jeg har taget den frem et par gange efterfølgende for at genlæse et par passager.

Venlig hilsen
Sofie Wille (journalist)

Kære Anne-Grete

Jeg vil meget gerne købe din bog. Den, jeg har læst er en biblioteksbog, og da jeg kan mærke, at jeg vil læse den igen og igen vil jeg gerne have min egen.

Mange varme hilsner
fra Inge Marie Jepsen

Hej Anne-Grete.

Jeg har lånt din bog “Hvad er du værd? – Styrk dit selvværd og få et godt liv” på biblioteket 2 gange, og nu vil jeg gerne købe et eksemplar.
Jeg har brugt den meget i forbindelse med en depression, og jeg kommer til at bruge den fremover også som opslagsbog, når der er noget jeg skal have opfrisket/repeteret.

Bl.a. spejløvelsen har jeg haft meget glæde af. Nu tror jeg virkelig på mig selv igen, som den person jeg ser mig selv som, og lader mig ikke påvirke af, hvad andre tænker og tror om mig.

Det er dejligt at stå op hver morgen og være positivt indstillet til livet igen.

Med venlig hilsen
Jeanette Pedersen

Kære Anne-Grete

Tak for en fantastisk god og lærerig bog, jeg bruger den som min bibel.
Den er så let at læse og rigtig positiv, så man kan kun blive et bedre menneske
med stort selvværd, når man har læst den.
Jeg bruger den meget i forhold til mine børn, og jeg kan mærke, at det virker….

Mange kærlige hilsner
Louise Tregart

Kære Anne-Grete

Jeg synes rigtig godt om din bog. Den er veldisponeret og konkret, og selv for en gammel rotte ud i selvudvikling er der meget godt at hente og at få repeteret. Dens overskuelighed gør den til en oplagt gaveide.

Venlig hilsen
Lise Clemensen

Hej Anne-Grete.

Min mor og jeg ser frem til dit foredrag. Lige nu har vi gang i både din CD og din bog, og det går lige i hjertet hos os begge 🙂 – Tak <3

Hilsen Sine

Hej Anne-Grete.

Fantastisk god bog – ”Hvad er du værd?” Jeg læste og kunne ikke lægge bogen fra mig, før jeg var kommet igennem de første 100 sider.

Nu har jeg læst hele bogen og er gået i gang med øvelserne. Og hold da op nu bliver jeg helt rørt. – Og så er øvelsen jo, at det også er OK 🙂

Tak til dig.

Knus fra Anny.

Kære Anne-Grete

Jeg har læst din velskrevne bog – som på en enkel og letforståelig måde belyser et alment menneskeligt emne, som de fleste kender til i større eller mindre grad.

Jeg fik flere aha – oplevelser undervejs, selv om jeg kender til emnet. Og jeg kan varmt anbefale ung såvel som gammel at læse bogen og lave de øvelser, som hører til.

Kirsten Olivarius Koustrup (psykolog)

Kære Anne-Grete

Tusind tak for din dejlige bog. Jeg har glædet mig til at læse den, fordi jeg vidste, at den ville blive god – og den er endnu bedre end forventet 🙂

Den er en god sammenfatning af ting, du har sagt i årenes løb til foredrag og kurser + nogle mere uddybende forklaringer, så jeg også fik nogle nye aha-oplevelser 🙂

Det var rigtigt godt timet, at din bog udkom nu hér i forbindelse med finanskrisen, hvor jeg mistede mit ønskejob p.gr.a. besparelser. Derfor har jeg brug for mere selvtillid og selvværd for at finde mit nye ønskejob!

Jeg håber, rigtig mange vil få glæde af din bog. Jeg kan varmt anbefale den.

Mange kærlige hilsner og knus fra Britta

Hej Anne-Grete Hermansen.

Jeg har lige læst din fremragende bog: “Hvad er du værd?” Meget sigende og inspirerende, så jeg har nu fået et håb om, at jeg vil kunne lære at elske og anerkende mig selv. Mange tak for det.

Med venlig hilsen

Anders

Hej Anne-Grete

Jeg vil meget gerne købe din bog ”Hvad er du værd?”
Jeg har lånt den af en ven og læst den – det samme har min kone.
Den er fremragende og nu skal jeg have den selv, så jeg kan læse den igen. Der er stadig huller i ”spanden”.

TAK Niels

Hej Anne-Grete.

Jeg har netop læst bogen “Hvad er du værd?” Og jeg er så begejstret for bogen. Den er så godt og enkelt skrevet og ikke mindst brugbar. Så tak for den <3

Med venlig hilsen Lisbeth

Kære Anne-Grete

Er i gang med at læse din bog om selvværd. Den er rigtig god, og jeg kan nikke genkendende til meget af det. Tak fordi du har skrevet den. 🙂

KH Berit

Hvad er DU værd?” er på gaden. Selvhælpsbogen over dem alle – skrevet i let tilgængeligt sprog og rammer os på et eller andet niveau – uanset hvor langt vi er på selvudviklingens rejse.
Den fanger fra side 1 og giver praktiske og konkrete eksempler på, hvordan vi kan forbedre vores egen værdifuldhed – skrevet ud fra din og min dagligdag og til OS. Den har et praktisk “næsten” lommeformat – er hurtigt læst og med KÆMPE udbytte.
Bogen er genialt struktureret i mindre afsnit og kan efterfølgende bruges som opslagsværk. Så JA TAK til endnu bedre selvværd – VI fortjener det så MEGET. En ideel gave til netop DIG og/eller til dem du holder af. En klar favorit på boghylden, som jeg giver de bedste ord med på vejen. Tro mig den kommer ikke til at samle støv – det er en aktiv brugsbog.

Tusinde TAK Anne Grete fordi du deler ud af din store visdom – du gør en kæmpe forskel.

Tina Gundersen (Holistisk Sommerfestival)

Anmeldelse af bogen i bladet Horoskopet:

Hvad er du værd?

Anne-Grete Hav Hermansen

226 sider, 199 kr.

Denne lille fine og kloge bog handler om, hvordan du lærer at værdsætte dig selv og acceptere dig selv, som den du er. Lavt selvværd er nærmest en folkesygdom forklædt på mange måder. Vi kan møde mennesker, der strutter at selvtillid, men de har ikke nødvendigvis selvværd.

Hav Hermansen (HH) skriver i bogen, at selvtillid handler om noget, vi gør. Eksempelvis når noget lykkes for os. Det kan være en fysisk eller intellektuel præstation, hvor selvværd handler om, at vi føler os glade og tilfredse med den, vi er. Vi har simpelthen en værdi i os selv, som den vi nu engang er.

Hun illustrerer det meget fint med et træ, hvor selvværd er træets rødder, og selvtilliden er grenene, der er synlige for andre. Det at få anerkendelse fra andre, giver måske selvtillid, men det er ikke det samme som selvværd. Depressioner opstår af, at vi igennem længere tid ikke har lyttet til os selv, respekteret os selv og været sande mod os selv, skriver HH s. 50.

Et af de citater, som hvert kapitel begynder med, er sagt af Lucille Ball: “Elsk dig selv først, og alt falder på plads”. Det kunne ikke passe bedre i denne sammenhæng. Bogen er skrevet i et sprog, så alle kan være med. Den er opdelt i fire store afsnit, der alle er underdelt i emner, og HH er meget ærlig om sit eget selvværd. Hun skriver om sine egne erfaringer, og hun bruger eksempler fra det virkelige liv, fra de klienter hun har haft.

Bogen giver en fin indsigt i, hvad et dårligt selvværd skyldes, og hvorfor det er så udbredt i vores samfund. Bogens undertitel er meget sigende: “Styrk dit selvværd og få et godt liv”. Der gives også redskaber og øvelser i bogen, så man selv kan arbejde på at styrke sit selvværd.

Du kan bestille bogen her