Af Anne-Grete Hav Hermansen
Artikel til “Liv og sjæl”, oktober 1999.
Fortæl mig, hvad du drømmer, og jeg skal fortælle dig, hvad dine problemer er. Det lyder måske lidt for nemt, men det passer.
Vores drømme kan umiddelbart virke mærkelige, kaotiske og meningsløse eller ligegyldige, men de er ingen af delene. Der er mening i galskaben, på flere niveauer.
Lad os starte med at se på, hvor meget vi drømmer, og hvorfor vi drømmer.
Drømmefaser
På søvnlaboratorier over hele verden har forsøgspersoner fået elektroder koblet til hjernen, så man har kunnet følge aktiviteterne i hjernen – de svingninger, der kaldes hjernefrekvensen. Det har vist sig, at vi alle normalt sover i faser på 90 minutter. I en sådan fase veksler vi mellem let søvn, dyb søvn og drømmesøvn. Især i den dybe søvn kan kroppen slappe helt af og regenerere. Drømmeperioderne kaldes også REM-søvn (Rapid Eye Movement = hurtig øjen-bevægelse), fordi øjnene bevæger sig bag øjenlågene, når vi drømmer.
Drømmene bliver længere i løbet af natten. Først på natten er drømmeperioden ca. 5 min. og ud på morgenen kan den være op til 20 min. lang. I drømmefasen er hjernefrekvensen på det, der kaldes alfa-niveau. Det er det samme som i dyb meditation. Dvs. at hjerneaktiviteten er højere end i dyb søvn, men ikke så høj som i vågen tilstand.
Drømme heler psyken
Efter at man havde opdaget disse søvnrytmer, blev der lavet nogle forsøg. Forsøgspersoner fik igen koblet elektroder til hjernen, og i det første forsøg vækkede man dem, hver gang de faldt i dyb søvn. De blev således forhindret i at få denne søvn. Deltagerne blev selvfølgelig mere trætte, men tog ellers ingen skade. (Havde man fortsat denne vækning i en længere periode, ville kroppen nok have reageret på et tidspunkt).
Efter en måned ændrede man forsøget. Forsøgspersonerne blev nu vækket, hver gang de begyndte at drømme, så de blev forhindret i at drømme. Men dette forsøg måtte stoppes efter nogle få dage, fordi folk kom på randen af psykose.
Det siger noget om, hvor stor betydning drømme har for vores psykiske sundhed og balance.
Helhed og balance
Alt i universet stræber efter helhed og balance, fra mikrokosmos til makrokosmos, fra atomer og celler til solsystemer og galakser. Vi kender det fra vores egen krop. Skærer vi os, gror såret sammen af sig selv igen, og brækker vi en knogle, gror den selv sammen. Der er også et væld af andre fantastiske processer i kroppen, der sørger for at holde os hele og i balance og dermed sunde og raske.
Det samme gælder psyken. Også den stræber efter helhed og balance, og her spiller vores drømme en betydelig rolle, som det fremgik af forsøget i søvnlaboratoriet.
Den samme iagttagelse er gjort hos et folkeslag i Malaysia, Senoifolket, som dagligt beskæftiger sig med deres drømme. Her eksisterer psykiske sygdomme ikke. Hver morgen fortæller familiemedlemmerne hinanden, hvad de har drømt, og snakker om det. Og på landsbyplan tages drømmene altid med på råd, inden projekter startes. (Når vi overvejer og planlægger aktiviteter, vil vores eget ubevidste – via drømmene – kommentere disse planer, ud fra hvad der er bedst for os).
Så drømmene tages alvorligt, og deres indhold fortælles og analyseres nærmere. Desuden vejleder de voksne børnene i forståelse af deres drømme. Det vil vi vende tilbage til.
Drømmenes indhold
I meget sjældne tilfælde kan vi drømme om andre mennesker og have forudsigende drømme. Det drejer sig da i reglen om mennesker eller dyr, vi er nært knyttet til.
Men så godt som alle vores drømme handler om os selv, vores psykiske processer og tilbøjeligheder, hvordan vi bruger os selv og vores liv. De handler bl.a. om de sider i os, vi undertrykker, og dem vi bruger for meget. Det gælder både vores skyggesider, vores skjulte ressourcer, vores maskuline og feminine sider og vores sjæls kvaliteter. (Se senere).
Idet drømmene viser, hvor vi er med os selv, viser de samtidig vores udvikling, når vi ser på dem over en længere periode.
Hvis vi er ved at blive syge eller er blevet det, vil der også være værdifulde oplysninger at hente i vores drømme – oplysninger om, hvorfor vi er blevet syge, og hvad vi kan gøre for at blive raske. Så både med hensyn til fysisk og psykisk sundhed og balance, viser drømmene, hvor skoen trykker, og hvilken vej vi skal gå.
Dårlige drømme eksisterer ikke. Vi kan have voldsomme drømme, når der foregår voldsomme ting i vores psyke. Vi kan have gentagende drømme og mareridt, når det ubevidste ønsker at råbe os op, fordi vi ikke lytter til, hvad vores indre siger om, den måde vi bruger os selv og vores liv på. Vi kan drømme om død og ildebrand, men det er som regel meget positive drømme. Vores drømme er en fantastisk vejleder, når vi begynder at forstå deres sprog og budskaber.
Drømmenes indhold er for det meste udtrykt i symbolsprog, som først skal ‘oversættes’, før vi forstår indholdet og budskaberne. Men enkelte gange kan drømme forstås direkte. Disse drømme har en anden karakter end almindelige drømme. De er korte og præcise og ofte uden personer eller egentlig handling.
Et eksempel er en drøm, jeg havde et årstid efter min datters fødsel. Det var blevet svært at finde tid til at meditere, hvilket jeg til tider var lidt frustreret over. Men så drømte jeg, at jeg gik ned ad en gade, og pludselig så jeg et stort banner, der hang hen over gaden, hvorpå der stod: “Maria er din meditation”. – Det gav mening og fred i sindet.
Tolkning af drømme
De fleste drømme skal ses i relation til det, der foregår i vores liv, på det tidspunkt vi har drømmen. Så når vi vil begynde at tyde vores drømme, kan vi starte med at se på, hvad drømmen kunne være en kommentar til eller reaktion på. Derefter må vi – når vi taler om almindelige drømme – vænne os at se ALT i drømmene som sider/aspekter af os selv og vores liv. Alle personer, dyr, bygninger, planter, landskaber, vejrforhold, søer, floder, transportmidler, mad, tasker, tøj, penge….. – kort sagt alt.
Vi kommer meget nemt til at tro, at drømmene handler om kæresten, chefen, naboen, hesten, hunden, bilen, toget, huset osv. Men det gør de som sagt meget sjældent. Så start altid med at se på, hvad din drøm kunne fortælle om dig selv.
Drømme er i virkeligheden meget logiske og ligetil, når først vi vænner os til, at alt bliver udtrykt i billeder og symboler. Nogle symboler er kollektive eller arketypiske, dvs. fælles for alle. Andre symboler er helt personlige.
Start derfor med at spørge dig selv: Hvad forbinder JEG med denne person, dette dyr? osv. Hvad karakteriserer vedkommende? Hvordan ville jeg beskrive denne person eller denne ting for en fremmed, måske en fra en fremmed planet, som intet aner om forskellen på en bil og et tog, en elefant og en mus, en indianer og en forretningsmand eller moster Karen og søster Anne.
Hvis du skulle forklare, hvad du forbinder med en indianer, ville du måske sige, at det er en, der lever i tæt kontakt med naturen og med sig selv. Hvorimod en forretningsmand for dig måske er en, der er effektiv og har travlt. (Men du kunne også forbinde noget andet ud fra dine personlige erfaringer).
Dernæst er det vigtigt at se på, hvad der sker i drømmen, og at se det i relation til, hvordan du har brugt dig selv på det tidspunkt, hvor du havde drømmen.
Er indianeren taget til fange, er det måske udtryk for, at du har undladt at lytte til dig selv. Farer han derimod hen over prærien på sin hest, måske sammen med dig, kunne det være udtryk for, at du netop er begyndt at lytte mere til dig selv. Eller det kunne – afhængig af hvordan episoden indgår i drømmen i øvrigt – være det ubevidstes forslag om, at du i højere grad følger din indre natur.
Drømmer du, f.eks. at en forretningsmand eller en person, du kender, som er effektiv og checket, sidder ved rattet i din bil, mens du sidder på bagsædet, er det åbenbart den effektive og checkede side i dig, der styrer dit liv. Om det er i orden eller ej, vil afhænge af dine følelser i drømmen. Måske er du frustreret eller bange, fordi den side dominerer for meget. Eller måske er du lettet, fordi du netop har brug for mere effektivitet og mere styr på tingene.
Fordi vi er tilbøjelige til at tage ting for givet og tage vores drømme for pålydende, kan det være en hjælp at snakke med en anden om dem. Men snak ikke løs om dine drømme til uvedkommende. Det kan tage energien ud af dem, og det kan røbe mere om dig selv, end du måske har lyst til.
Den bedste hjælp andre kan give er i første omgang at stille spørgsmål til din drøm. F.eks. hvad forbinder du med … ? Når du på den måde selv har kastet lys på drømmen og måske er kommet med dine egne bud på en tolkning, kan andre komme ned deres forslag. Men du skal stadigvæk ikke tage alt, hvad andre siger, til dig. Det skal vække genklang inden i dig selv. Det samme gælder, hvis du bruger drømmebøger eller -leksikon. Vær varsom med faste, stereotype tolkninger.
Lag i psyken og bevidstheden
Jung illustrerer bevidsthedens forskellige lag med billedet af et hav, hvor den øverste lille top af en bølge er vores bevidste jeg. Resten af bølgen er det personligt ubevidste, og det store hav bølgerne opstår af og vender tilbage til, kalder Jung “det kollektivt ubevidste”. På dette niveau er vi alle ét (se illustration). Det kan også forklare, hvorfor vi i sjældne tilfælde kan drømme om ting, der er sket andre, især personer vi er tæt knyttet til, og især i forbindelse med markante hændelser som dødsfald.
Det øverste lag i det ubevidste, det lag, vi først kommer i kontakt med i drømmene, kalder Jung for skyggelaget (se illustration). Her møder vi vores skyggesider, som langt de fleste drømme handler om. Det næste lag i det ubevidste, som vi støder på i drømmene, er vores modsatkønnethed, dvs. mandens indre kvinde (kaldet Anima) og kvindens indre mand (Animus).
Derefter kommer vi længere ned i det kollektivt ubevidste, som bl.a. rummer de tværkulturelle, fællesmenneskelige begreber og symboler, som Jung kalder arketyperne. Det er f.eks. “moderen”, “faderen”, “helten”, “uhyret”, “heksen”, “troldmanden”, “barnet” osv. – figurer som vi også kender fra eventyr og myter. I det kollektivt ubevidste kan vi også komme i kontakt med vores indre visdom og viden, hvor har vi adgang til at vide alt. Dette lag i bevidstheden kan også kontaktes i en meditativ tilstand. Einstein befandt sig således på alfa-niveau meget af tiden, mens han udviklede sine teorier. Der er også mange eksempler på videnskabsfolk, der ser formler, forsøgsopstillinger o.l. i drømme.
Skyggesiderne
Vores skyggesider er de sider af os selv, vi fornægter, fordi vi ikke kan lide dem. I drømme optræder de fortrinsvis som personer af samme køn som drømmeren.
Når vi bliver født, har vi i princippet alle egenskaber i os som muligheder, alt er potentielt. Men afhængigt af hvordan vi oplever, at vores omgivelser gerne vil have, vi skal være, udvikler vi visse sider mere end andre.
I nogle familier bliver det værdsat at være fornuftig, klog eller stilfærdig. I andre er det værdsat at være sporty, sjov eller kreativ. Bl.a. derfor kommer vi til at fremelske visse sider i os selv og kaste andre over bord som uønskede.
Dem, vi kaster over bord, kalder Jung vores skyggesider. Vi har kasseret dem og oplever måske ligefrem, at vi slet ikke har dem – “Sådan er jeg heldigvis ikke!”. Men de lever i skyggen af vores personlighed, og ligesom vi ikke kan løbe fra vores skygge, kan vi heller ikke løbe fra vore skyggesider. De er hele tiden i hælene på os. Og jo stærkere lys vi kaster på de kvaliteter og egenskaber, vi godt kan lide, dvs. jo mere vi elsker dem og synes, det er den eneste rigtige måde at være på, jo kraftigere bliver skyggen, dvs. jo mere fornægtet og fordømt bliver polariteten.
I skyggen af personligheden lever også vores “skjulte ressourcer”. Det er de sider, vi beundrer hos andre, og som vi tror, vi ikke selv har. Men som sagt har vi alt i os, nogle sider er bare ikke udviklede endnu.
Kompenserende drømme
Hvis vi f.eks. er vokset op med “flinkeskolen” og kun tillader os selv – og andre – at være søde, flinke og stilfærdige, får vi tilsvarende en skyggeside, der er voldsom og aggressiv. Den kan dels stikke hovedet frem i specielle situationer, hvor vi føler os provokerede eller bange. Dels vil den optræde i drømme som f.eks. rockere, soldater, bomber, vilde dyr m.v., som vi kollektivt og/eller individuelt opfatter som aggressive.
Det er det, Jung kalder en kompenserende drøm. Dvs. at de sider af os selv, som vi undertrykker i vågen tilstand, får lov til at boltre sig i drømmene. På denne måde kompenserer psyken, og herved skabes balance og helhed. De fleste af vores drømme er kompenserende drømme.
Integration af skyggesider
Ved at se på vore drømme kan vi således blive klar over vore skyggesider, og herefter begynde at tage dem mere til os – integrere dem. Vi behøver ikke nødvendigvis at “udleve” dem og blive aggressive, intolerante, arrogante, hjælpeløse, overfladiske eller hvad vi nu har som skyggesider. Men vi kan begynde at slippe fordømmelsen af de sider i os selv – og i andre.
Senoifolkets måde at gøre dette på bestod i, at de allerede som børn lærte at møde deres skygger. Så når et barn fortalte sine forældre, at det havde drømt, det blev forfulgt af f.eks. et vildt dyr, fik barnet at vide: Næste gang du har denne drøm, skal du ikke flygte, men i stedet vende dig mod dyret og spørger: “Hvad vil du mig?”.
Det kan godt lade sig gøre, således at forudbestemme en reaktion i en drøm. Næste gang man har drømmen, vil man komme i tanke om det midt i drømmen.
En anden mulighed er at sætte sig og lukke øjnene og så forestille sig at være tilbage i drømmen igen. Derefter forestiller man sig, at man stopper op midt i flugten og vender sig mod forfølgeren og spørge: Hvad vil du mig?
Det der sker, når du vender dig mod en forfølger i drømme (eller i en meditativ tilbagevenden til drømmen) og stiller dette spørgsmål, er at drømmen straks ændrer sig og ikke længere virker farlig. For forfølgeren er blot en skyggeside, som gerne vil have kontakt med dig. Den vil gerne blive accepteret som en del af dig, så der kan blive balance i din psyke.
En anden måde at integrere skyggesider på er ved at gentage denne lille sætning for sig selv: “Sådan kunne jeg måske også finde på at være – OG HVAD SÅ !” For eksempel: “Jeg kunne måske også finde på at være aggressiv – OG HVAD SÅ !” Som nævnt behøver du ikke at blive aggressiv, du begynder blot at slippe din fordømmelse af denne side i dig selv. Tilføjelsen “og hvad så” er vigtig, da den inspirerer til lethed og accept.
Så længe vi afviser en side af os selv, vil den dukke op i vores drømme – symboliseret ved en person, et dyr eller andet, som vi forbinder med denne egenskab.
Jo mere forbudt og forvist denne side er, jo mere bange vil vi være for den, når den viser sig i drømme. At være parat til at møde den, fremfor at flygte fra den, er første skridt i en integration. En parathed, der også viser sig i form af mindre angst. Og efterhånden som vi får integreret skyggesiden, vil drømmene ændre sig.
Et eksempel
Jeg havde selv en drøm for mange år siden, hvor en mand kom gående tavs hen imod mig med en flaske i hånden. Han var øjensynlig dranker. Jeg var bange og råbte, at han skulle gå sin vej. Men han kom blot nærmere uden at sige et ord. Jeg flygtede derefter skrækslagen ind i et hus og nåede lige at låse døren efter mig. Men døren var af glas, og jeg vidste, at han ville kunne slå den i stykker. Så jeg vågnede (for at slippe ud af drømmen) badet i sved.
Da jeg havde skrevet drømmen ned og så nærmere på den, var der flere meddelelser til mig.
Først tænkte jeg over, hvad jeg forbandt med en dranker? – Det var en, der ikke havde styr på sit liv og var forhutlet. En af mine gamle “overlevelses-strategier” har netop været at have nogenlunde styr på tingene. Så ikke at have det var tydeligt en skyggeside. Samtidig var jeg på dette tidspunkt i mit liv begyndt at slippe lidt af mit gamle ønske om kontrol. Og nu var jeg åbenbart parat til at gå et skridt videre.
Vi er heldigvis så hensigtsmæssigt indrettet, at vores ubevidste ikke præsenterer arbejdspunkter for os, før vi er parate til det. Drømme er yderst pædagogiske!
Min parathed fremgår af, at døren i drømmen er af glas. Det er således muligt for drankeren at få fat i mig, selvom jeg flygter i første omgang.
At jeg er bange i drømmen illustrerer angsten ved at slippe gamle, velkendte psykologiske mønstre, og i stedet afprøve nye og ukendte. Vi er tilbøjelige til at være tryghedsnarkomaner, også når det gælder ændringer i vores gamle mønstre og psykiske strukturer.
Drømmen viser også, at jeg havde en overbevisning om, at manglende kontrol ville føre til et forhutlet liv. Endnu en god grund til ikke bare at slippe kontrollen.
At manden var tavs viser en anden skyggeside. Dengang skulle jeg nemlig helst have ord på alting. Så jeg fortalte og forklarede altid i lange baner. Endnu en gammel måde at “overleve” og skabe tryghed på.
I de følgende år havde jeg flere drømme, hvori der optrådte drankere, men de ændrede sig hele tiden og viste tydeligt, hvor langt jeg var kommet i processen med at integrere skyggesiderne, og i den udviklingsproces der fulgte heraf. (Alle, der har prøvet at slippe en overdreven tendens til kontrol, ved, at det ikke er noget, man gør fra den ene dag til den anden).
I en anden drøm, jeg husker, kørte jeg i bus. Jeg sad på bagsædet. En dranker kom ind i bussen. Han gik lige ned imod mig og satte sig på samme sæde. Der var lidt afstand imellem os. Jeg holdt øje med ham, men jeg var ikke bange, og det var i orden, at han sad ved siden af mig. Da jeg steg ud, så jeg hans bedrøvede øjne gennem vinduet og fik ondt af ham.
I en senere drøm boede jeg i et hus med 4 etager. Jeg boede selv i en lejlighed på øverste etage, og på et tidspunkt flyttede nogle hjemløse drankere ind i den nederste etage. Igen var følelsen, at det var i orden, også selv om der var flere, og de var kommet betydelig tættere på mig. Følelsen af medlidenhed, som er udtryk for en vis afstand, var også forsvundet.
At jeg boede på 4. etage forbinder jeg i denne drøm med det 4. chakra, hjertechakraet. Det illustrerer den accept og åbning i hjertet, jeg var begyndt at føle overfor min gamle skyggeside. Og at drankerne flyttede ind i nederste etage, forbinder jeg med det nederste chakra, rodcentret, der har at gøre med vores tryghed i det fysiske liv. Jeg ser denne indflytning som udtryk for, at jeg var begyndt at føle tryghed ved at “slippe kontrol” og ikke have styr på alt.
Mad = næring
I en drøm, som kom nogle uger senere, var jeg i det samme hus. Jeg inviterede nu drankerne til middag. Huset var under renovering, og vi mødtes i et stort, næsten tomt rum på 2. etage. Her havde jeg dækket op til måltidet. Det var meget enkelt, men vi havde det rart, og i løbet af aftenen besluttede vi at lave en slags kollektiv sammen i huset, med bl.a. nogle fælles måltider.
Mad i drømme symboliserer næring, oftest psykisk næring. I denne drøm giver jeg drankerne mad, dvs. at jeg giver psykisk næring til en tidligere forkastet del af mig selv. Det medfører dels, at vi sammen udnytter et hidtil ubenyttet rum på 2. etage (= 2. chakra, haracentret). Det betyder, at der kommer mere energi til dette center, som bl.a. indeholder livsenergi, livsglæde, seksualitet, spontanitet og kreativitet. Dels får jeg etableret et samarbejde (kollektiv) med drankerne, hvor vi bl.a. indtager mad sammen, således at de skjulte ressourcer, der også er knyttet til de forkastede og undertrykte sider i os selv, kan blive udnyttet.
Psykiske kvaliteter
Ingen af vores psykiske egenskaber/kvaliteter er ensidigt gode eller dårlige. Alt har en modpol i sig, ligesom i yin-yang-tegnet. At have styr på tingene er udmærket til en vis grænse, men overdrevent behov for kontrol giver ubalance. Det samme gør overdreven tilbøjelighed til at slippe styring. Det kan komme til udtryk i en laissez-fair-holdning og i ligegyldighed.
Når der er balance mellem polariteterne, kan vi udnytte det bedste i begge kvaliteter. Vi kan styre, når der er brug for det, og vi kan give slip og flyde med, når situationen og vores lyster er til det.
Vi kan vælge frit, afhængig af situationen, frem for at reagere automatisk ud fra et gammelt mønster. Når vi integrerer vores skyggesider, får vi således både mere energi til rådighed, større frihed og et større psykisk råderum.
Huse og ild i drømme
Huse symboliserer generelt os selv – vores krop, vores personlighed og vores psykiske energier bl.a. med tilknytning til chakraerne. Især når det i drømmen er specificeret, at der foregår noget på specielle etager, er det relevant at relatere dem til de syv centrale energicentrer eller chakraer.
Hvis der i drømmen blot er tale om øverste eller nederste etage af et hus, kan det være henholdsvis hovedet eller fødderne, det drejer sig om. Måske fortæller drømmen om for meget aktivitet i øverste etage = hovedet/tankerne.
Er der noget i en drøm, der foregår i en kælder, kan det være et symbol på drømmerens ubevidste og de processer, der er i gang der. Måske foreslår drømmen også, at drømmeren er mere i kontakt med sit ubevidste.
I min sidste drøm med drankerne fremgår det, at hele huset er ved at blive renoveret. Det er udtryk for de udviklingsprocesser, jeg er i færd med, hvor gamle psykiske mønstre og overbevisninger bliver udskiftet med nye.
I en anden drøm så jeg, at der var ild forskellige steder i det hus, jeg i drømmen boede i. Ild er et arketypisk symbol på transformation, forvandling. I myten om Fugl Fønix opstår/fødes den store smukke fugl ud af ilden i et bål. Så når noget brænder i drømme – ikke mindst når det er huse, der brænder – er det som oftest positive drømme, der fortæller om vores udviklingsproces. Hvor parate vi er til forandring vil fremgår af, hvordan vi har det med ilden i drømmen. Forsøger vi f.eks. at slukke ilden? Er vi bange for den? Eller betragter vi den blot roligt?
Dagsrester og kollektive symboler
Til forståelsen af mine drømme med drankerne skal det tilføjes, at jeg i det vågne liv har et meget afslappet forhold til alkoholikere. Jeg har tidligere arbejdet på Kofoeds Skole, og jeg holdt meget af de mennesker, jeg lærte at kende der.
Dette viser både, at drømmene ikke handlede om mit forhold til alkoholikere i det vågne liv, og at drankere var et velkendt fænomen for mig, og derfor var det let for mit ubevidste at bruge det symbol.
Jeg er dog ikke alene om at forbinde manglende kontrol med drankere og alkohol. Det er også kollektive symboler. Dvs. at vi alle – bevidst eller ubevidst – har disse associationer. Jeg er da også stødt på det mange gange i mine klienters drømme.
Hvis jeg kort før min drøm havde set en film med nogle mennesker, der drev afsted på en tømmerflåde i en rivende strøm uden at kunne styre den, er det ikke utænkeligt, at mit ubevidste havde brugt dette billede som symbol på manglende kontrol.
Det ville i så fald være det man kalder en dagsrest. Dagsrester er ikke ligegyldige. Det betyder blot at det ubevidste har ladet sig inspirere af noget, vi netop har set eller på anden måde oplevet, og bruger det som symbol på nogle af vores psykiske processer.
Død og fødsel
er nogle andre af de store kollektive symboler i drømme.
Drømme med død er som regel meget positive drømme, idet de ofte er udtryk for, at sider i os dør. Og det er forudsætningen for at nye sider kan vokse frem og udvikle sig, ligesom der i naturen er en cyklus med “død” og “fødsel”, med blade der falder af træerne og bliver til muld, som giver næring til nye spirer.
I drømme om død må vi se på, hvem der dør, for at se hvilke sider i os selv, der er tale om. Drømmer vi, at vores mor eller far dør, er der størst sandsynlighed for, at der er tale om vores indre mor og far. Dvs. aspekter ved vores fysiske forældre, som vi har internaliseret og gjort til en del af os selv.
Drømme om død vil ofte efterfølges af drømme om graviditet, fødsel og spædbørn. Igen er der tale om, at nye sider i os er ved at blive født. Sådanne forandringer vil optræde i det ubevidste – og dermed i drømmene – før vi bemærker det i vågen tilstand. Når vi, f.eks. via drømme, bliver bevidste om de processer, der foregår i det indre, går vores udvikling hurtigere.
Vand og børn
Vand er det af de store kollektive symboler, der optræder hyppigst i drømme. Vand symboliserer både følelser, det ubevidste og det feminine. Tre områder der er forbundne.
Når der indgår vand i vores drømme, må vi se på, hvordan vandet optræder, og hvordan vi forholder os til det. Er det et brusende hav, en stille sø eller øsende regnvejr? Er vandet frosset til is eller sne? Svømmer vi glade rundt i vandet? Er vi bange for det? Er vi ved at drukne? Det siger noget om, hvordan vi har det med det følelsesmæssige, det feminine og det ubevidste i os selv.
Børn i drømme repræsenterer som oftest vores eget indre barn, den mere oprindelige side i os, sådan som vi var, før vi tilpassede og undertrykte os selv. Barnet symboliserer kvaliteter som nysgerrighed, spontanitet, kreativitet, umiddelbarhed, livsglæde og legelyst. Har vi undertrykt disse sider i os, kan vi drømme om små forkomne eller syge børn. Kommer de hen imod os, og vi tager os af dem, er det udtryk for en begyndende integration af disse sider. Sker det ikke i selve drømmen, kan vi bagefter i en meditativ tilstand forestille os, at det sker. Det vil sætte gang i processen.
Det kan være nyttigt at bemærke, hvilken alder barnet har i drømmen, da det kan hentyde til noget, der er sket, da vi selv var i den alder.
– Intet er tilfældigt i drømme!
Den indre partner
Drømmene viser også, hvordan vi bruger vores feminine og maskuline sider. Den maskuline side i os alle er primært det aktive, udadvendte, handlekraftige, præsterende samt det logiske, rationelle og intellektuelle. Mens den feminine side i os er det mere passive, værende, nydende og modtagende samt det følelsesmæssige og intuitive.
Den ene side er ikke bedre end den anden, de er lige nyttige, hver til sin tid. Udelukkende at bruge den ene side vil være som at hoppe gennem livet på ét ben. Vi er vi bedst tjent med at bruge både vores feminine og vores maskuline kvaliteter.
Traditionelt har mænd haft mest kontakt med deres maskuline side, og kvinder har haft mest kontakt med deres feminine side. Det har op gennem kulturens historie skabt en modpol i det ubevidste. Jung kalder denne modpol for Anima og Animus. Anima er mandens indre kvinde, og Animus er kvindens indre mand.
En væsentlig del af udviklingsprocessen mod helhed og balance består i at få kontakt med vores “modsatkønnethed” og få et samspil med den indre partner. I drømme symboliseres foreningen mellem det maskuline og det feminine ofte med samleje. Så drømme, der umiddelbart ser ud til at handle om sex, gør det sjældent. Det er snarere tale om optakt til det, alkymisterne kaldte “det indre bryllup”.
Vi kan få et indtryk af vores indre partner ved at se på, hvilke partnere vi falder for i den ydre verden. For vores længsel efter den indre partner projiceres over på andre og udspilles i forelskelser i “ydre” personer. Vi forsøger således at få vores ydre partner til at udfylde de “huller” (uudlevede sider), vi har inden i os.
Ønsker vi at ændre vores relationer til en ydre partner, er det væsentligt at se på den relation, vi har til den indre partner. Det optimale er, at vi alle har en god balance i det indre, så vi i den ydre verden kan mødes som afbalancerede, hele og frie individer.
Udviklingsprocessen
Drømme har en helende effekt på psyken, uanset om vi kan huske drømmene eller ej. Men når vi begynder at beskæftige os med egne drømme, fremmer vi den indre udviklingsproces – individuationen – der fører til Selvet (Jungs betegnelser).
Drømmene ændrer karakter fra primært at være kompenserende til i højere grad at kommentere vores reaktioner og give direkte handlingsanvisninger, når vi begynder at arbejde med os selv. Drømme kan blive vores bedste venner og vejledere, når vi starter en dialog med dem. De indeholder også megen visdom.
I drømmenes indhold kan vi følge vores udviklingsproces. Vi udsættes for mange udfordringer og prøvelser – ligesom helten i eventyrene. Belønningen er prinsessen, dvs. en forening med den indre partner, og kongeriget (= Selvet). Det indebærer en dybere sjælelig kontakt med os selv og med den guddommelige kraft, som gør os i stand til at møde livet og andre mennesker på en ny måde.
Den indre forvandling i det enkelte menneske er også forudsætningen for en forvandling i det ydre samfund.
***
Hjælp til at huske og til at arbejde med dine drømme
– Start med at fortælle dig selv og dermed dit ubevidste, at du ønsker at huske dine drømme.
– Beslut dig for at skrive dem ned med det samme du vågner, også selv om det er midt om natten. (Er du vågnet af en drøm midt om natten, er den sandsynligvis vigtig. Men chancen for at huske den, hvis du falder i søvn igen er minimal). Hvis du står ud af sengen og foretager dig andre ting, kan drømmen også let glide væk igen.
– Køb en bog til at skrive drømme i, og lad den ligge klar ved siden af sengen sammen med en blyant. På den måde fortæller du dit ubevidste, at du mener det alvorligt. Og der er større chance for at du får skrevet drømmen ned, straks du vågner.
– Gå med i en drømmegruppe eller lav en fast jævnlig aftale med en ven eller en terapeut, hvor du kan arbejde med dine drømme. Det øger også motivationen for at huske og nedskrive drømmene.
– Husk at nedskrive de følelser, du har i drømmen. Det er vigtigt for forståelsen af den.
– Giv drømmen en overskrift/titel – ud fra hvad der er mest energifyldt i drømmen – uden at tolke. (Som om den var en lille historie eller artikel). Det giver en fornemmelse af essensen i drømmen.
– Skriv ned hvad du forbinder med de personer og centrale ting, der er i drømmen. (Hvad karakteriserer dem?)
– Forestil dig at være de andre personer eller dyr eller andet i drømmen. Sig f.eks. jeg er en løve, – jeg er stærk, hurtig og smidig, (eller hvad du nu forbinder med en løve). Og mærk hvordan det føles at sige dette.
– Du kan også prøve langsomt at genfortælle drømmen i nutid, og efter hver sætning sige: “- Og det er mit liv”. Det kan give aha-oplevelser undervejs og følelsesmæssige reaktioner, der kan hjælpe dig på sporet af drømmens egentlige indhold.
– Det kan også være givende at tegne/male et billede af den vigtigste situation eller det vigtigste symbol i drømmen. Måske dukker der noget op undervejs, mens du laver billedet, eller når du bagefter betragter det.
– Du kan også meditere på det, du har tegnet. Sæt dig afslappet med lukkede øjne, og se det symbol eller den situation fra drømmen, du ønsker at udforske, for dit indre blik i ca. en meters afstand fra øjnene. Betragt det og se, hvad der sker.
Dette kan du selvfølgelig også gøre uden at lave en tegning.
***
Nogle gode og letlæste bøger om drømme og Jungs teorier:
– Åse Stubbe Teglbjærg: “Lev dine drømme. Drømme og deres betydning i hverdagen”. (Klitrose, 1984) og
– Ragnhild Nellemann: “Indre ro. Introduktion til C.G. Jung”. (Klitrose, 1992)
– Mirza Mølgaard: “Drømmenes Kraft”. (Sphinx, 2011)
– Ole Vedfelt: “Din guide til drømmenes verden”. (Gyldendal, 2012)