Af Anne-Grete Hav Hermansen
Artikel trykt i Nyt Aspekt jan. 1989
Gestalt betyder figur, form, helhed.
Kroppen, følelserne, forståelsen – alle tre aspekter må med, hvis terapi skal blive den helingsproces, den er tænkt som.
Et af mine første møder med kropterapi var noget dybdemassage. Jeg havde i årevis haft problemer med nogle meget spændte lægmuskler, så jeg vidste, det ville gøre ondt. Aftalen var, at terapeuten kun skulle stoppe trykket hvis jeg sagde stop. Men jeg gjorde, som jeg plejede: Var tapper, bed tænderne sammen og bed smerten i mig. Først efter flere opfordringer begyndte jeg at sige av og bande lidt, men efterhånden blev det til en lang rækker av’er, som pludselig krængede over i gråd, og jeg kunne høre, det var sådan, jeg havde grædt som barn.
Mens jeg lå og hulkede, så jeg pludselig et billede for mig af min mor, der gik ned ad en lang, hvid gang, mens jeg blev ladt tilbage. Og jeg fornemmede, at hun bad mig være en stor pige – og det har jeg så været lige siden, selvom om det nok var lidt tidligt at forsøge at stå på egne ben.
Da jeg senere snakkede med mine forældre, viste det sig, at jeg havde været på hospitalet, da jeg var 13 mdr. Dengang kunne forældre ikke blive indlagt sammen med deres børn, og der var kun besøgstid hver anden dag, for at børnene ikke skulle græde for meget. Mine forældre var lige så fortvivlede over situationen, som jeg var, og især fordi jeg, da jeg, da de kom for at besøge mig, reagerede med at lukke helt af. En reaktion, jeg godt kan genkende fra senere situationer i mit liv, hvor jeg har følt mig utryg og følt, jeg måtte klare mig selv.
Efter et par timers massage og gråd var mine stive lægmuskler blevet helt bløde. Men det har været en længere proces at ændre på det psykiske mønster, jeg havde skabt, hvor jeg havde lært at undertrykke angst og sorg og gøre mig overdrevent stærk.
Gestalt- og kropterapi
Formålet med begge terapiformer er at få de følelser og den smerte, vi tidligere har bidt i os – som dermed oplagres som spændinger i kroppen – ud gennem munden og ud af kroppen.
Kombinationen gestalt- og kropterapi giver en god mulighed for at gå i dybden med gamle traumer og ubevidste mønstre: Forstå deres baggrund, få kroppens energier til at flyde friere – og få nye, friere reaktioner, der passer til, at vi kan tage vare på os selv og selv kan bestemme i vort liv.
Gestaltterapi opbygger egoet/jeget. Dvs. den gør os psykisk stærkere, mere afbalancerede og handlekraftige i hverdagen. Kropterapi nedbryder derimod egoet. Dvs. den bryder igennem den personlighed, den jeg-struktur og de forsvarsmekanismer, vi har skabt, og når ind til dybere ubevidste lag.
Det er derfor ikke alle, der skal lave kropterapi. Egoet skal være rimeligt stærkt, og er man f.eks. på grænsen til en psykose, skal man ikke gå i gang med kropterapi.
Når man arbejder med kroppen, er det vigtigt at få indsigt i og forståelse af, hvad der foregår – hvad der ligger bag de spændinger og smerter m.m., vi oplever i kroppen. At arbejde med kroppen uden at få en sådan forståelse vil give en midlertidig lindring eller forløsning, men vil ikke ændre det grundlæggende mønster. Problemerne vil i stedet dukke op igen.
Hvis vi derimod får fat i det fortrængte indhold i kroppens blokeringer og arbejder med de følelser og tanker, der dukker op, kan vi heale gamle traumer, integrere fortrængte sider, hente vore ubrugte ressourcer frem og få et nyt fundament at udvikle os videre på – fysisk, psykisk og spirituelt.
Figur 1 og 2
Hvad ser du på figur 1, en vase eller to ansigter?
Er figur 2 for dig en ung kvinde eller en gammel kone/heks?
Bemærk, at du samler detaljerne til en meningsfuld helhed, en figur, og at det du ikke fokuserer på, danner baggrund. Når der sker en forandring med det sete, skyldes det ikke en ændring af selve billedet, men en ændring inden i dig som iagttager. Du skifter fokus og får en ny indsigt.
Det samme kan du gøre med forskellige forhold i dit liv. I gestaltterapi udnyttes denne mekanisme til at give dig selvindsigt og nye valgmuligheder
(Fra Perls m.fl.: ”Grundbog i gestaltterapi”)
Krop-psykoterapi
Den form for kropterapi, jeg har lært på D:I:G. (Dansk Institut for Gestalt- og Kropterapi), stammer fra Cathrine og Malcolm Brown, der er inspireret af bl.a. Wilhelm Reich, Alexander Lowen, Gerda Boyesen m.fl.
Det er en terapiform, der bevidst arbejder på at genetablere organismens frie energistrøm ud fra en viden om tilstande og reaktioner i kroppen og ud fra terapeutens intuition, ægthed og nærvær.
Malcolm Brown inddeler kroppen i 4 områder, de 4 ”værenscentre”. De to centre på forsiden af kroppen indeholder primære følelsesmæssige processer, mens de to centre på bagsiden indeholder sekundære viljesmæssige processer.
At være et psykisk udviklet og modent menneske indebærer en konstant balance mellem de to centre foran og de to centre bagpå. Det er imidlertid de færreste mennesker i dag, der umiddelbart er i denne tilstand.
De 4 værens-centre
(fra Malcolm Brown: ”The healing Touch”).
EROS: Brystcentret omfatter ansigtet, halsen og brystet ned til mellemgulvet. Det formidler en udadvendt, direkte her-og-nu kontakt mellem en selv og andre, med en kvalitet af åbenhed.
HARA: Bugcentret omfatter mave og underliv. Det formidler en indadvendthed mod kroppens og sjælens indre verdener, mod vor legemliggjorte sjæls øjeblikkelige tilstand. Og det formidler en dyb selvaccept og selv-kærlighed. Det er desuden kilden til en indre afklaret ro, når vi når en total centreret forening af krop og sjæl.
LOGOS: Omfatter den øverste del af ryggen og baghovedet med hjernebarken samt armene. Det formidler en forståelses- og erkendelsesorienteret kontakt med både den indre og ydre verden og er ansvarlig for en højere skelnen mellem det ydre og det indre, og for en rationel tilpasning til den objektive virkelighed.
DEN FALLISK-SPIRITUELLE KRIGER: Omfatter det nederste af ryggen, benene og fødderne. Det formidler forbindelsen mellem kroppen og jorden, overlevelsesviljen, urkraften, den målrettede, praktiske handling samt ønsket om at udvikle sig og erobre nye verdener. Når vi har kontakt med dette center og hviler her, kan vi give mere slip på logos, bløde op fortil og få kontakt med sjælen.
Som børn udvikler vi forsvars- og overlevelsesmekanismer i situationer, vi oplever som livstruende. Forsvarsmekanismerne sætter sig i kroppen, sammen med de energier vi modtager fra vores forældre. På den måde opstår krops-pansringen – som et oprindeligt psykisk forsvar, der bl.a. fastholdes i et muskelpanser.
I den ideelle men sjældne situation, hvor moderen er upansret, vil der være en energistrøm fra moderens forside som to cirkler, der omslutter barnets krop. Fra moderens hara vil den ordløse meddelelse til barnet være: ”Jeg accepterer dig betingelsesløst præcis som du er, uanset hvilke krav du stiller til mig”.
Og fra hendes eros vil meddelelsen være: ”Jeg elsker dig betingelsesløst, præcis som du er”. Tilsammen vil det give barnet selvaccept og en følelse af beskyttelse, sikkerhed, enhed og harmoni – ligesom i fostertilstanden.
En pansret mor vil derimod have en blokeret energistrøm. Langt de fleste mennesker er blokerede i mellemgulvet og har således en adskillelse mellem overkroppen og underkroppen. Det fører bl.a. til en adskillelse mellem seksualitet og kærlighed.
Derudover er mange blokerede i hele forsiden, dvs. energien er trukket tilbage herfra eller er svag. Eller følelserne er modsætningsfyldte og uden dybde. Når energien trækkes tilbage fra forsiden, bliver der til gengæld overenergi på bagsiden.
For at løsne de blokerede energier arbejder vi i kropterapien med energimobiliserende øvelser og berøring: Bioenergetiske øvelser, igangsættende stræk eller tryk på musklerne (dybdemassage) samt støttende og nærende berøring.
Herved kommer der liv i ”døde” dele af kroppen, og energiblokeringer smeltes, så du kommer i kontakt med indestængte følelser, lyster og behov, og du lærer at lytte til din krop og din sjæl.
Figur 3:
Energistrømmen mellem en upansret mor og hendes barn (figur 3), i den periode, hvor barnet er helt afhængigt af moderen.
Figur 4:
Energistrømmen mellem mor og dreng i puberteten (figur 4). Hvis morens eros er relativt åbent, men uden kontakt til hara, kan der opstå en fastholdelse af afhængigheden mellem mor og barn, så barnet senere får problemer med at blive selvstændigt og få et åbent, kærligt forhold til andre mennesker.
Hvad er gestaltterapi?
Gestaltterapi blev startet af psykoanalytikeren Fritz Perls i USA i 1950’erne med inspiration fra psykoanalysen, Wilhelm Reich’s teorier, zen-buddhistisk tankegang og eksistentialistisk filosofi.
Gestaltterapi indeholder en forståelse for betydningen af hændelser i barndommen, en indsigt i og opmærksomhed på, hvordan følelsesmæssige tilstande ”sætter sig” i musklerne og åndedrættet, en koncentration om det, der foregår ”nu og her” – en opfattelse af, at det er ved at være den, du er, du kan forandre dig. At det er dig, der er ansvarlig for dit liv.
Gestaltterapi er en oplevelsesorienteret terapiform, hvor man eksperimenterer med nye handlemuligheder i selve terapisituationen. Frem for blot at tale om sine problemer iscenesætter man sit ”indre drama” med terapeutens hjælp og udforsker de konstruktive, kreative muligheder i situationen.
Gestaltterapeuten vil derfor ikke fortælle dig, hvordan du skal løse dine problemer, men vil hjælpe dig til selv at finde ud, hvor skoen trykker, og hvad, der føles rigtigt at gøre for dig.
En terapisession vil typisk starte med det, du har mest fokus på nu og her – f.eks. en konflikt fra din aktuelle hverdag. Derefter er det muligt, at en tidligere situation med et tilsvarende indhold eller tema vil dukke op, og du kan så arbejde videre med den.
F.eks. kan du arbejde med en tom stol foran dig. I den tomme stol placerer du en side af dig selv eller en anden person og går i dialog med den.
Hvis du har to sider i dig, der strides – f.eks. i en svær valgsituation eller en strid mellem din samvittighed/fornuft og dine lyster (det Perls kalder ”overhund-underhund-spillet”) – kan du forestille dig at placere de to sider i hver sin stol og så lade dem tale med hinanden, ved at du skifter plads og skiftevis taler for den ene og den anden. Det samme kan du gøre med en anden person.
Du får på den måde mulighed for at komme ud med de tanker og følelser, du har holdt tilbage i virkeligheden, af angst for følgerne – f.eks. at miste dit job, din kæreste/ægtefælle, din forældres kærlighed m.m.
Tidligere uafsluttede situationer, hvor du ikke kom ud med det, du egentlig havde i dig, kan nu blive afsluttet og helet. Samtidig får du mulighed for at forstå situationen fra den anden persons side ved at skulle svare for denne.
GESTALTTERAPIENS ”BØN”
Jeg gør det jeg vil og du gør det du vil,
Jeg er ikke sat i verden
For at leve op til dine forventninger
Og du er ikke sat i verden
For at leve op til mine
Du er dig og jeg er mig,
Skulle det ske, at vi finder hinanden
Er det smukt,
Hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.
Fritz Perls
Hvorfor gå i psykoterapi?
Som børn er vi meget afhængige af vore omgivelser, især af forældre eller andre, der tager sig af os i starten – afhængige af deres hjælp, omsorg, varme og kærlighed. Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan, for at tilfredsstille de krav og forventninger, vi fornemmer, der er til os.
Oplever vi, at vore forældre vil holde mere af os, hvis vi er søde og flinke, stilfærdige, fornuftige, modige, sjove eller noget andet, vil vi forsøge at leve op til det og undertrykke de modsatte sider i os.
Psykisk vil det give en ubalance. Ubevidst vil vi forsøge at kompensere på forskellige måder. F.eks. ved at lade vrede komme ud mellem sidebenene som irritation og kritik eller vende den indad som depression og i stedet kun opleve andre som vrede, dvs. projicere egen vrede over på andre. Det er en mekanisme, vi også bruger i drømme, hvor vi så oplever andre personer opføre sig aggressivt og voldeligt i drømmen.
De traumatiske oplevelser, vi har haft, vil vi senere ubevidst søge at gentage, så den spænding, der er ophobet, kan blive forløst. Samtidig vil en anden del af os forsøge at undgå genoplevelsen for at forsvare og evt. hævne os, bl.a. ved selv at udsætte andre for den samme behandling.
Under alle omstændigheder vil det give et ufrit handlemønster – et neurotisk mønster, som kan følge os resten af livet, hvis vi ikke bliver opmærksomme på det og dets oprindelse og både følelsesmæssigt og mentalt får gjort op med det.
Frigørelse af energi
Uanset hvilken terapiform, man anvender, er det ikke de forskellige teknikker, der giver healingen. Derimod terapeutens holdning af respekt og forståelse over for klienten, terapeutens ægthed og den resonans, der opstår mellem terapeut og klient – samt terapeutens åbenhed i sine ”værenscentre”, en åbenhed, der forudsætter årelang bearbejdelse af egne konflikter og pansring.
Blokerede følelser binder energi. Nogen mener, vi kun bruger nogle få procent af vore reelle energiressourcer. Resten er bundet i uforløste følelser og i at holde disse følelser nede.
Når de blokerede følelser frigives, bliver der også frigivet en masse energi, som vi kan bruge til andre formål, bl.a. til et ordentligt nærvær og samvær med andre, kreativitet, en hjertelighed og intuition, en øget bevidsthed, en konkret hjælp til andre, en kærlighed til naturen og alt levende, en ydmyghed over for universet og de kosmiske, guddommelige kræfter.
Det er, hvad jeg forstår ved en spirituel udvikling i vor almindelige hverdag.
Ønsker du selv at arbejde med gestaltterapi og/eller kropsterapi, er du velkommen til at ringe eller skrive og få en individuel aftale eller høre nærmere.