Hvad er formålet med at gå i psykoterapi?
Formålet med at gå i psykoterapi er at slippe af med gamle blokeringer, reaktionsmønstre og overbevisninger, som ikke tjener os længere, og få fat i vores skjulte ressourcer, talenter og lyster. Så vi i højere grad kan hvile i os selv, finde indre ro og balance og handle ud fra hjertet med værdighed og respekt for os selv og vores omgivelser.
Denne udvikling sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men allerede efter nogle få sessioner kan man få nye indsigter og tage skridt i den rigtige retning.
Hvordan jeg arbejder.
Jeg har selv flere forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag mig, og jeg arbejder med en kombination af de ting, jeg har lært. Det indbefatter bl.a. gestalt- og kropterapi, kunstterapi, drømmeanalyse, samtaleterapi og coaching.
Du kan læse mere under ”Hvem er jeg” og ”Terapi m.m.”.
For mig er det vigtigt, når jeg arbejder med andre mennesker, at jeg har arbejdet så meget og så længe med mig selv, som jeg har, og at jeg fortsætter den udvikling, det har givet. For der er altid nye aspekter og dybder i os selv, som vi kan møde og lære noget af.
Et stort personligt arbejde giver også større forståelse, medfølelse og respekt for andres arbejde og kamp med sig selv og livets tilskikkelser. Samtidig kan jeg med mit eget eksempel vise, at der er håb forude, – det er muligt at ændre sig og få et godt liv, hvis vi vil det.
Om psykoterapi
Psykoterapi er en fælles betegnelse for mange forskellige terapiformer. Grundlaget for psykoterapien er Sigmund Freuds banebrydende psykoanalytiske arbejde fra starten af 1900-tallet, som gav en helt ny indsigt i det ubevidste, i drømmenes betydning, i fortrængninger samt en forståelse af barndommens betydning for senere psykiske problemer.
De to mest kendte elever af Freud er Wilhelm Reich og Carl Gustav Jung.
Reich arbejdede især videre med sammenhængen mellem krop og psyke. Det vil sige, hvordan psykiske oplevelser sætter sig i kroppen, og hvordan vi bruger pansringer i kroppen til at undertrykke gamle ubehagelige oplevelser, følelser og seksualitet.
Jung arbejdede videre med forståelsen af drømme og myter, det personlige og kollektive ubevidste, arketyperne og integrering af skyggesider.
I kølvandet på disse og andre af Freuds elever har bl.a. Alexander Lowen videreudviklet det kropsterapeutiske arbejde, mens Fritz Pearls udviklede gestaltterapien. Den er både inspireret af indsigterne omkring barndommens betydning, kroppen og åndedrættet, eksistentialismens vægtning af at tage ansvar for sit eget liv og zen traditionens fokus på at være i nuet. (Du kan læse mere om gestalt- og kropterapi i artiklen ”Kend dit indre drama” her på hjemmesiden.)
Herefter fulgte bl.a. transaktionsanalysens forståelse af relationerne og kommunikationen mellem voksne og børn, og den deraf følgende senere kommunikation med andre. Hvor de mønstre, der har udviklet sig i samværet med forældrene, bliver til internaliserede psykiske mønstre, som skaber indre stemmer og dele i psyken, kaldet forældredelen, voksendelen og barnedelen. Forældredelen er den bedrevidende, bebrejdende og irettesættende, barnedelen den følelsesladede og protesterende, mens voksendelen er den mere neutrale, rationelle og afbalancerede del.
I dag findes der rigtig mange forskellige terapeutiske retninger, der alle kan kalde sig psykoterapi. Det kan variere lige fra forskellige former for samtaleterapi til mere dynamiske og interaktive terapiformer som psykodrama og kunstterapi og forskellige kropsterapier.
At være psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. De fleste, der kalder sig psykoterapeut, har dog en længere uddannelse bag sig. For at blive medlem af en af de psykoterapeutiske foreninger skal man således have gennemgået en psykoterapeutisk uddannelse på minimum 4 år med både teori og praksis, samt individuel terapi og supervision.
Hvad er forskellen på en psykiater, en psykolog og en psykoterapeut?
En psykiater er en læge med speciale i psykiatri (sindets sygdomme). Som læge lærer man primært at behandle med medicin, men samtaler og gruppeterapi benyttes også i nogle tilfælde.
En psykolog er også universitetsuddannet (cand. psyk.) og har således studeret forskellige psykologiske teorier og arbejdsmetoder. Psykologer, der ønsker at være privatpraktiserende, tager desuden et kursus i praktisk psykologi.
Fælles for de psykoterapeutiske uddannelser er, at man arbejder med sig selv og de andre, man er på hold med, gennem hele uddannelsen, udover at man lærer noget teori. Det vil sige, at man lærer de psykologiske mekanismer at kende både udefra (via de andres arbejde og teorierne) og indefra (via arbejdet med sig selv).
Man kender til sorg, vrede, angst, ensomhed, afmagt, mindreværd m.v., fordi man har mødt og arbejdet med sin egen sorg, vrede, angst, ensomhed, afmagt og mindreværd. Det giver mulighed for en dybere forståelse af klienternes problemer og en anderledes støtte, fordi man kender til mange af problemstillingerne fra sig selv, og selv har bearbejdet dem.
De psykoterapeutiske uddannelser er endnu ikke statsanerkendte, så man må selv betale sin uddannelse. Men har man en længerevarende terapeutisk uddannelse, er man som behandler fritaget for at betale moms, ligesom psykologer, tandlæger og andre indenfor sundhedssektoren.